Opret beskeder i SAPA

Ny opdatering på vej vil gøre det muligt at oprette beskeder i SAPA's brugergrænseflade målrettet slutbrugerne.
Opret beskeder til brugerne i SAPA
Opret beskeder til brugerne i SAPA (billedet viser testdata)

Billede: Efter release 3.2 kan kommunerne oprette beskeder til brugerne direkte i SAPA (billedet viser testdata)

Efter næste opdatering (release 3.2) bliver det muligt at anvende SAPA til at informere brugerne, når der sker ændringer i SAPA eller andet, der har relevans for arbejdet med sager i kommunen.

”Vi har snakket med flere kommuner om muligheden for at kunne gøre brugerne mere opmærksomme på driftsmeddelelser ved hjælp af notifikationer i SAPA. Men behovet fra kommunernes side viste sig at være anderledes. De vil gerne kunne oprette meddelelser det sted i SAPA, hvor der er behov, så beskeden når ud til dem, der bruger den givne funktion,” siger Morten Balstrup, der er it-konsulent og product owner i KOMBIT.

Information der har relevans for SAPA
Beskedfunktionen hedder Informations- og fejlmeddelelser, og som navnet indikerer, kan man oprette både meddelelser om fejl og informationer af mere generel karakter. Kongstanken er, at beskederne har relation til SAPA, men det behøver ikke kun handle om it.

”Det smarte ved denne funktion er, at brugerne ikke skal ind i et andet vindue eller it-system for at finde beskeden. Den er synlig i netop den visning, beskeden drejer sig om,” forklarer Morten Balstrup og forsætter:

”Beskederne kan handle om ting, der har relation til SAPA-løsningen, men det det kan også handle om andet end teknik. Er der fx kommet nye krav til behandling af personfølsomme oplysninger i sager, kan en besked på den side, der bruges til at søge efter sager, være med til at skabe opmærksomhed om de nye regler.”

Både nationale og lokale beskeder
Både KOMBIT og kommunerne kan oprette beskeder i SAPA.

”Vi kan fra centralt hold i KOMBIT oprette meddelelser af almen interesse. Det ville fx give mening, at vi lavede en fejlmeddelelse i tilfælde af manglende opdatering i CPR. Kommunerne vil kunne skrive meddelelser af mere lokal karakter. Det kunne fx være en særlig tolkning af det indhold, brugerne ser i SAPA,” fortæller Morten Balstrup.

Release 3.2 udkommer den 24. marts: 

  • På en teams-session den 15. marts får kommunerne en mere grundig indføring i, hvordan man bruger løsningen
  • Vi er i gang med at planlægge et ”spørgemøde” efter påske, hvor kommunernes projektledere og systemejere kan stille spørgsmål og dele erfaringer om ændringerne i release 3.2

Informations- og fejlmeddelelser indeholder fire felter:

Meddelelsestekst: Her skriver du meddelelsen
Fanebladselement: Her vælger du, de sider, (kaldet faneblade) i SAPA beskeden, skal ligge på
Meddelelsestype: Vigtig besked eller Fejl
Gyldighed til:

Her kan du vælge udløbsdato

 

 

Kontakt

Produktchef, SAPA
2221 4980